Cookies

02-09-2026


Cookies med mørk chokolade

Cookies med mørk chokolade kombinerer sprødhed, intens chokoladesmag og en let karamelliseret sødme, der gør dem ideelle som både hverdagsforkælelse og lækker dessert. Den mørke chokolade giver en dyb og fyldig smag, som gør de her småkager til noget særligt.

Jeg bruger en mørk chokolade, men du kan sagtens gå med lys eller hvid i stedet. Tilføj evt også nødder, hvis du kan li' det. Særligt hasselnødder synes jeg er lækkert.

De kan bages med store chokoladestykker for ekstra bid eller finthakket chokolade for en mere jævn fordeling i hele kagen.

For den bedste oplevelse anbefales det at bruge kvalitetschokolade, ægte smør og at bage cookies, til de netop har sat sig i kanten, men stadig er bløde i midten. På den måde opnås den klassiske kombination af sprød yderside og saftig kerne, som kendetegner de mest populære cookies med mørk chokolade. Husk at de bager videre på bagepladen i 3-5 minutter,

Cookies skal opbevares i en dåse for at holde sig sprøde, men husk endelig ikke at pakke dem ned før de er kølet helt af.

Ingredienser

    260 g sukker

    180 g brun farin

    ½ tsk. bagepulver

    1 tsk. natron

    ½ tsk. salt

    280 g mel

    120-150 g chokolade (efter smag)

    1 æg

    200 g smør

Fremgangsmåde

1. Smelt smør, så det kan køle af.

2. Bland de to slags sukker, og bland med det afkølede smør. 

3. Bland ægget i, og tilføj derefter mel, salt, bagepulver og natron.

4. Vend til sidst chokoladen i, og sæt dejen på køl i en time.

5. Vej dejen af i 50 g og form til kugler. Der bliver ca. 18 stk.

6. Bag ved 180 g over/undervarme til kanterne er let gyldne, ca. 10-12 minutter. Lad dem ligge på bagepladen i 5 minutter efter bagning, så de kan bage færdigt.

Share