De lækreste dadelkugler med kaffe
Bløde, lækre sundere dadelkugler med kaffesmag forener intens aroma med naturlig sødme. De saftige dadler blendes med finvalsede havregryn, som giver en let, cremet struktur og en mættende konsistens, der gør hver kugle til en lille, luksuriøs snack.
Den fyldige kaffesmag balanceres af et tyndt lag mørk chokolade, der tilfører dybde og en let bitterhed, som klæder de søde dadler perfekt. På toppen drysses et strejf af flagesalt, der fremhæver alle smagsnuancerne og skaber den perfekte kontrast mellem sødt, salt og bittert.
Disse dadelkugler med kaffe, havregryn og mørk chokolade er ideelle som en lille treat til kaffen, et hyggeligt indslag på dessertbordet eller som et mere bevidst alternativ til traditionelle søde sager. Kombinationen af naturlige ingredienser og intens smag gør dem til en favorit hos både kaffeelskere og chokoladefans.
Min mand er helt vild med de her kugler, og jeg har endda serveret dem for folk der påstår ikke kan kunne lide dadler med kæmpe succes. De var VILDE med dem! Jeg tør næsten sige at de kan snyde folk til at tro, at de er syndige.
Opskriften giver ca. 20-22 stk. alt efter hvor store du laver dem.
Ingredienser
200 g juicy dadler (20-22 stk)
½ dl stærk kaffe (vi bruger koffeinfri)
½ tsk vaniljeessens
40 g havregryn
25 g kakao
Lidt flagesalt til toppen
200 g mørk hokolade (eller kokos/havregryn til at trille i)
Evt. 1 tsk nescafé (hvis den ikke har nok kaffesmag)
Evt. 1 tsk romessens
Fremgangsmåde
1. Blend alle ingredienser i en minihakker eller foodprocessor og tril til kugler.
2. Dyp dem i smeltet chokolade (gerne tempereret) og drys med flagesalt. Velbekomme!
