De bedste hjemmelavede kanelgifler

11-10-2026

Jeg elsker gifler. Og jeg har spist mange igennem tiden. Og derfor var det også en selvfølge, at jeg en dag måtte lave min egen opskrift på dem, og efter flere hundrede gifler, knækkede jeg endelig koden til dem. Og NØJ de smager godt! 

Gifler er perfekte som en lille snack, til gæster eller som en lille sød ting i madpakken. Jeg synes faktisk ikke rigtig gifler kræver en særlig anledning. Dem kan man jo altid spise, hvis du spørger mig.

Når du bager gifler, er det er vigtigt, at giflerne skæres brede nok, da de ellers vælter og her taler jeg desværre af erfaring. ;) Dejen skal også rulles tyndt nok ud, så man får det helt rigtige udtryk. Jeg laver min remonce med rørsukker, da brun farin bliver alt for tyndt og alt fyldet derfor falder ud, så det anbefales ikke at udskifte det.

Giflerne kan fint fryses. Og de smager allerbedst, hvis de lunes let.



Ingredienser

    Opskriften giver 2 bageplader - ca. 50 stk.

    Dej

    2,5 dl sødmælk

    400-450 g hvedemel

    75 g smør, blødt

    50 g sukker

    25 g gær eller 2 tsk tørgær

    1/2 tsk kardemomme

    1/2 tsk salt

    Derudover

    1 æg til pensling

    Kanelremonce

    100 g blødt smør

    150 g rørsukker

    3 tsk kanel

    Fremgangsmåde

1.

Start med at lune mælken til den er lillefingervarm.

2.

Opløs gæren i mælken og tilsæt de øvrige ingredienser, undtaget smør. Ælt dejen i 10 minutter eller til den er smidig.

3.

Tilsæt nu smørret lidt af gangen og ælt igen til dejen er blank og smidig. Lad hæve til dobbelt størrelse. Ca. 1 times tid.

4.

Rør i mellemtiden remoncen sammen til en ensartet masse.

5. 

Når dejen har hævet til dobbelt størrelse, skal den rulles ud til ca 40 x 55 cm. Dejen skal være forholdsvis tynd, omkring 0,5 cm.

6. 

Fordel nu remoncen ud på dejen i et tyndt lag med en spartel, og skær derefter dejen ud i tre lige store aflange stykker på ca. 13 x 55 cm.

7. 

Rul nu hver bane til en snegl, sørg for at samlingen vender nedad og tryk den så forholdsvis flad, så den får giffeludtrykket.

8. 

Skær dejen ud i 3 cm brede stykker med en kniv, og placer dem på en bageplade. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn. 

9. 

Lad giflerne efterhæve i 10-15 minutter, pensl dem med æg og bag dem så i ca. 10 minutter.

10.

Du kan evt. pensle dem med sukkersirup eller smeltet smør, hvis du ønsker dem ekstra blanke, men jeg elsker dem bare som de er. Velbekomme!

Share